Bøn og meditation – en udforskning af kristendommen

Gruppen er p.t. fuldtegnet. Man kan lade sig skrive på venteliste

Baggrund og opstart

Vi – Anette Foged Schultz og Louise Lykke Kronstrand – mødtes for et år siden på en specialistuddannelse i gestaltterapi hos Mikael Sonne. Da vi kom til at tale sammen, fandt vi ud af, at vi begge havde lyst til at fordybe os i kristendommen gennem stilhed, bøn og meditation.

Vi begyndte, at mødes i Vær Kirke og eksperimenterede lidt med form og indhold hvorefter vi inviterede 8 deltagere ind i foråret 2017 med et forløb, der ligner det, vi nu starter op i efteråret 2017.

Præsentation og ledelse

Anette Foged Schultz er ansat som studenterpræst ved VIA i Horsens.

Louise Lykke Kronstrand er psykolog.

Fælles for vores tilgang til det at mødes, har været ønsket om at undersøge og genopdage essensen i kristendommen og at skabe et rum for fordybelse i denne.

Anette og Louise vil i fællesskab lede gruppen og vi er enige om, at bevare den eksperimenterende og legende tilgang og betragter den nuværende form som en form, der kan videreudvikles på, afhængigt af hvad vi som gruppe bliver enige om undervejs.

Derfor ønsker vi os, at I deler jeres oplevelser med os og løbende giver os feedback på både form og indhold.

Nuværende form

Vi mødes i Vær Kirke lidt i fem, sådan at vi kl. 17.00 kan gå i gang. Vi synger en salme og Louise guider en siddende meditation på åndedræt, krop eller lignende.

Anette guider os derefter igennem et forløb med bøn og meditation over en bibeltekst og man fordyber sig meditativt heri i 30 minutters stilhed.

Fordybelsen kan gå mange veje. Fx kan man udvælge et ord eller en sætning der særligt taler til én, at meditere over. Man kan også fokusere på den billedlige side og lade fantasien føre en nye steder hen via teksten. Her øver man sig i at følge de billeder, der har en tiltrækning og bringer glæde. I meditationen og bønnen lader vi os inspirere af den Ignatianske tradition, hvor det sanselige og kreative har en væsentlig plads. Til sidst bedes Fadervor i fællesskab og der deles erfaringer fra meditationen.

Tid og sted

Mandage 17.00-18.30.

25/9
9/10
23/10
6/11
20/11
4/12

Sted: Vær Kirke, Værvej 58, 8700 Horsens.
Gruppen er fuldtegnet. Man kan lade sig skrive på venteliste.

Om Anette Foged Schultz

Hjemmeside: http://anettefogedschultz.dk/

 Stillestunderhorsens.dk

Udgivelse :På vandring med en pilgrimspræst.

Kronik af Anette i Kristeligt Dagblad

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/derfor-er-folkekirken-udfordret

Om Louise Lykke Kronstrand

Psykolog, bosat i Gedved.

Hjemmeside: louisekronstrand.dk

Udgivelse: medforfatter til bogen Mindfulness. En Manual til træning af Bevidst Nærvær

Om Vær Kirke

Fin lille video om Vær Kirke

https://www.youtube.com/watch?v=yf6s_IbD_Go

Bookmark the permalink.

Comments are closed.