Livsvandringen

Pilgrimspræst Anette Foged Schultz ved Viborg Domkirke

Pilgrimspræst Anette Foged Schultz ved Viborg Domkirke

FOREDRAG

Hvordan finde vej igennem sorg og tab?

Vejen gennem livet er som en vandring – mellem fødsel og død.
Undervejs bevæges vi af længslen efter fællesskab og kærlighed.
Undervejs finder møder sted, som giver os mod til at fortsætte.

Møder med mennesker, der måske slår følge med os på vejen og bliver vores medvandrere.
Undervejs kan vi udsættes for tab, der truer med at tage livsmodet fra os.
Undervejs kan vi miste mål og retning og blive nødt til at orientere os på ny.
Undervejs kan vi fyldes af glæde såvel som sorg, jubel og fryd såvel som frygt og fortvivlelse.
Undervejs støder vi ind i grænsen til egen afmagt og lærer måske at bede.

Fra flere længere pilgrimsvandringer og fra sit 23 år lange virke som præst, henter Anette Foged Schultz inspiration til at se livet som en vandring og til at trænge ind til eksistensens grundvilkår, som bliver så meget tydeligere under en længere vandring.

Foredraget vil have særligt fokus på hvordan vi finder vej gennem sorg og tab. Efter foredraget vil der være mulighed for samtale om aftenens tema.

Comments are closed.