Det siger de – de åndelige øvelser

Det siger de

Jeg har de sidste mange måneder været på en livgivende og transformerende rejse. Rejsen har ikke kun været indeni, men har manifesteret sig i den fysiske verden ligeså. Anette har igennem Ignatuíus´s øvelser hjulpet mig med kunsten at holde balancen, når alt er i bevægelse. Jeg ønskede mig større frihed og mere fred. Dette forløb har rørt ved mit selvværd og min dybeste fornemmelse af betydning, Jeg er elsket ubetinget og jeg er værdifuld helt som jeg er, med alle mine ufuldkommenheder. Jeg hører til i en større helhed og hver gang jeg trækker vejret, modtager jeg livet som skal tillades, værdsættes og æres. Jeg er fuld af håb, tiltro og forundring. Denne rejse har hjulpet mig til at finde hjem, ikke kun fysisk men også inde i mig selv. Og jeg er så taknemmelig for at Anette på så kærlig og rummelig en måde har holdt en hånd i ryggen på mig, på min rejse med og mod det guddommelige nærvær. Jeg tænker på Jesus mange gange på en dag. Som en jeg ser op til, en ven som jeg har savnet. Eller som en som jeg har manglet til at støtte mig i livet og elske mig ubetinget. Jeg er elsket med alle mine ufuldkommenheder. Jeg skal ikke være perfekt. Jeg er ok som jeg er. Og jeg får lyst til at vise min kærlighed til verden og til mig selv. For jeg har fået livet. Og jeg ærer den gave ved at leve mit liv. Jeg tænker ofte hvad ville Jesus ha gjort. Og så gør jeg mig umage. Fordi han gjorde sig umage for mig. For os. Jeg føler mig mere fri i mit liv. Jeg kan mærke at jeg er mere mild ved mig selv. Mine ambitioner og krav er sat ned. Eller ændret ihvertfald. Jeg giver mig lov til at være i livet. Sansningen, væren, langsomheden, mildheden. Jeg ser gaver og det guddommelige i alt hvad der er smukt og nærværende. Det har jeg nok altid gjort i mine gode perioder men nu har jeg et sted at sige tak til. Og jeg er så taknemmelig for mit liv. Jeg bliver stadig bekymret. Men jeg øver mig i ikke at holde fast. Og lade det ske der skal ske.
Mille